onsdag den 4. januar 2012

Nytårsforsæt

Vi er knapt nok trådt ind i 2012, og jeg har allerede lavet en masse planer for hvad dette år skal bruges på. Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at udforme tjeklister. Hvilket jeg også har gjort over hvad jeg gerne vil nå eller bruge året til. 
Har valgt at springe punkter som "jeg vil gerne tabe mig 10 kg" og vælge nogle lidt mere realistiske punkter, her er nogle af dem : 

Finde et nyt job, med billigenhed i Århus Jeg har nu boet i århus i to måneder. Jeg har valgt at beholde mit job i viborg, på trods af at jeg er flyttet, hvilket betyder at jeg bruger meget tid på at planlægge vagterne, så de ligger i samme weekend. Jeg tager så hjem til min mor en hel weekend for at arbejde lørdag og søndag, hvilket også er meget hyggeligt . Det ville dog være dejligt at finde et job i Århus. Meget gerne i en butik ! .

Gøre meget mere ud af studiet Jeg påbegyndte mit studie som markedsføringsøkonom i sommers, og påbegynder 2. semester til februar. Jeg er helt overbevidst om at det er den rigtige retning jeg har valgt. Dog er jeg en af de personer der godt kan være lidt doven med studiet, og så læser jeg helt åndsvagt op til eksamen... og får som regel en rigtig god karakter. Mit mål er at få læst alle lektier, så jeg ikke skal bruge hele foråret på at læse alle bøgerne igennem . 

Lære at lave mere mad selv (spise sundere) Er ikke meget for at indrømme det, men jeg har gennem en længere periode været rigtig dårlig til at vælge den nemme løsning når det kommer til mad, hvilket bunder i at jeg simpelthen bare aldrig har taget mig tid til at lære det. Men på det sidste er jeg begyndt at synes det er blevet spændende, at finde lækre opskrifter og lave maden, og det skal altså udnyttes. 
Mit mål er at blive endnu bedre til at få lavet lækkert sundt mad SELV! Mit delmål er at jeg skal begrænse fast food til 2 gange om måneden. 

Få set veninderne og min søster noget mere Efter jeg er flyttet til århus er det alt for lidt jer har set til mine veninder, nogle bor stadig i viborg, mens andre er flyttet til andre dele af landet. derfor er mit forsæt er at få sat mere tid af til tøserne! 
Også min søster får jeg set alt for lidt, hun bor nede ved min fars del af familien i sønderjylland, derfor er der alt for sjældent tid til at rejse derned og tilbringe lidt kvalitetstid med hende. Håber specielt jeg får gjort noget ud af dette punkt!

En uges ferie til udlandet Jeg bruger oftes min sommer på at arbejde, og tjene en masse penge, hvilket også er meget fornuftigt, men når jeg så når til skolestart, trænger jeg virkelig til ferie! Min kæreste og jeg besluttede sidste år bruge en ud af mine kun to ferieuger, på at tage på ferie sammen. Det var noget af det bedste jeg længe har gjort for mig selv, vi havde sådan en hyggelig tur i tyrkiet. Derfor vil jeg ud at se verdenen igen i løbet af 2012, og give mig selv muligheden for at få ladet lidt op, og komme væk fra hvad der nogle gange kan være en lidt triviel hverdag  .
    Et billede fra vores dejlige ferie til side i Tyrkiet - 2011 

Have mere MIG-tid Det her helt vildt lækkert at tage  på klinik og blive plejet, eller at være hjemme en lørdag aften og bare hygge om mig selv. Desværre har jeg bare altid tusinde ting jeg skal nå, og får gjort det alt for lidt. Har altid tusinde aftaler, arbejde, skole og meget mere. Men i dette år er mit forsæt at jeg skal lære at sætte lidt mere tid af til mig selv, og lade være med at proppe min kalender op med forskellige ting. 



LIFE BEGINS AT THE END OF YOUR COMFORT ZONE 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar